Fjernvarmeprojekter i Krise: Hvad Du Skal Vide, Før Du Tilslutter Dig

Fjernvarme har længe været set som en bæredygtig og økonomisk attraktiv løsning for opvarmning af danske husstande. Men flere aktuelle fjernvarmeprojekter rundt om i landet står over for alvorlige udfordringer. Her får du en oversigt over de seneste problematiske projekter og hvad du skal overveje, før du beslutter dig for at tilslutte din husstand til fjernvarme.

Kilde: Avisen Danmark, Foto: Morten Pape

Som en del af regeringens klimaudspil blev det i april 2022 annonceret, at mellem 30 og 50 procent af Danmarks godt 400.000 naturgaskunder skal overgå til fjernvarme inden 2028 for at reducere landets afhængighed af russisk gas. Men på trods af, at fjernvarmeselskaberne arbejder intensivt på udrulningen, står flere projekter på standby. Ifølge Dansk Fjernvarme venter mindst 13.000 fjernvarmeprojekter på at blive realiseret. Fjernvarmepuljen, som skal finansiere disse projekter, er nemlig ikke tilstrækkelig, og mange projekter mangler derfor den nødvendige økonomiske støtte. For at fjernvarmeprojekterne kan blive rentable, kræves en tilslutning fra 80 til 90 procent af boligejerne, hvilket yderligere komplicerer udrulningen. En undersøgelse foretaget af Avisen Danmark viser, at mange fjernvarmeværker kæmper med at følge med regeringens ambitiøse mål på grund af udfordringer med materialeforsyning og arbejdskraft (kilde: Avisen Danmark).

Eksempler: Kuldsejlede Fjernvarmeprojekter
og Utilstrækkelige Budgetter

Halsnæs Kommune: Hundested Varmeværk i Kaos

Et af de mest opsigtsvækkende eksempler er Hundested Varmeværk i Halsnæs Kommune. Her har kommunen stillet en tocifret milliongaranti til rådighed, men projektet er nu løbet ind i alvorlige problemer. Fejlfyldte økonomiske beregninger har ført til opsigelser og bestyrelsens afgang, hvilket har skabt total forvirring omkring projektets fremtid (kilde: Energy Supply).

Odsherred Forsyning: Suspension af Anlægsarbejder

Odsherred Forsyning har besluttet at sætte alle anlægsinvesteringer på pause. Oprindeligt estimeret til 950 mio. kroner, er omkostningerne nu steget til hele 1,6 mia. kroner. Denne markante stigning har ført til en midlertidig standsning af projektet, hvilket påvirker cirka 2.500 ejendomme, der nu må vente på fjernvarme (kilde: Dansk Fjernvarme).

Faxe og Næstved: Lav Interesse og Høje Omkostninger

Flere projekter i Faxe og Næstved er blevet droppet på grund af lav tilslutning fra beboerne og stigende priser. Kun omkring 15 procent af beboerne i visse områder har udtrykt interesse i fjernvarme, hvilket er langt fra det nødvendige niveau for at projekterne kan være økonomisk bæredygtige (kilde: TV2 Øst).

Smørum: Dropper Udvidelser

I Smørum er udvidelsen af fjernvarme droppet på grund af lav borgertilslutning, hvor kun 25,9 procent ønskede at tilslutte sig. Det er kun to år siden, at Egedal-byråd godkendte projektforslaget, hvor det er forudsat, at 364 ejendomme tilsluttes fjernvarmen over fem år (kilder: Energy Supply, Dansk Fjernvarme).

Vamdrup: Landsbyer Får Ikke Fjernvarme

I Kolding Kommune har Vamdrup Fjernvarme besluttet at droppe planerne om fjernvarme til fire landsbyer. De oprindelige omkostninger er steget fra 70-75 millioner kroner til 133 millioner kroner på grund af prisstigninger på materialer og renter, hvilket gør projektet økonomisk uholdbart (kilde: Avisen Danmark).

Svendborg Fjernvarme: Trækker Sig Fra Køb

Et nyt budgetudkast afslører, at det vil blive langt dyrere for Svendborg Fjernvarme at drive Svendborg Kraftvarme end først antaget, og det får nu fjernvarmeselskabet til i 11. time at annullere købet af værket. Kommunen er heller ikke interesseret i at drive værket, og derfor skal det lukke senest 30. november 2023 (kilde: Fyns Amts Avis).

Hvad Skal Du Overveje?

  • Økonomi: Mange projekter kæmper med stigende omkostninger. Sørg for at undersøge, om det lokale fjernvarmeværk har en realistisk og gennemtænkt økonomisk plan.
  • Tilslutning: Fjernvarmeprojekter kræver ofte høj tilslutning fra beboerne for at være økonomisk bæredygtige. Lav tilslutning kan føre til forsinkelser eller aflysning af projekter.
  • Kommunal Støtte: Undersøg, om der er kommunal støtte eller garantier til rådighed, og om disse er tilstrækkelige til at dække potentielle økonomiske huller.
  • Langsigtet Bæredygtighed: Vær opmærksom på, om det lokale fjernvarmeværk har kapacitet til at levere varme på lang sigt uden behov for store, uforudsete investeringer.
  • Ekspertudtalelser: Ifølge eksperter kan priserne variere meget afhængigt af projektets risiko og nødvendige investeringer i ny infrastruktur. Sørg for at få en uvildig vurdering af projektets økonomi.

Før du tilslutter dig et fjernvarmeprojekt, er det afgørende at gøre dit hjemmearbejde og sikre, at projektet er både økonomisk og teknisk solidt. Det er givet, at Elvandvarmer A/S har interesse i at fremme opbakningen for varmepumper, som er en del af vores servicetilbud og har været i årevis. Men det er der gode årsager til. Vi forhandler varmepumper fordi de er en energieffektiv, miljøvenlig og økonomisk opvarmningsmetode til boliger. De kan reducere CO2-udledningen og energiforbruget, samtidig med at de producerer varme og varmt vand på en effektiv og pålidelig måde. Du kan læse mere om varmepumper i vores guide: https://elvandvarmer.dk/varmepumpe-guide/

Fjernvarme

  • Ved du, at 95% af fjernvarmen i Danmark produceres ved at sætte ild til noget der udleder CO2?
  • Ved du, at fjernvarmeprisen i Danmark stiger hvert år?
  • Ved du, at man i Fredensborg Fjernvarme giver næsten 60.000,- kr. for at varme et standardhus på 130 m2 om året?
  • Ved du, at der ikke er forbrugerprisloft på fjernvarme?
  • Ved du, at mange nye fjernvarmeprojekter oplyser en helt urealistisk lav pris of at lokke kunder til?
  • Ved du, at det er næsten umuligt at komme ud af fjernvarmen, når det viser sig, at økonomien ikke hænger sammen?
  • Nyetablerede fjernvarmeværker ligger meget højere i pris end landsgennemsnittet?
  • Har du set filmen “De rene gas” fra DR Dokumentar, hvor folk ikke havde råd til at varme deres huse op med fjernvarmen (link: YouTube)?

Varmepumpe

  • Ved du, at det er meget billigere at varme huset op med varmepumpe i stedet for fjernvarme?
  • Ved du, at du kan få næsten afgiftsfri el til f.eks. din elbil, hvis du har varmepumpe i modsætning til hvid du har fjernvarme?
  • Ved du, at solceller kan dække en STOR del af elforbruget til din varmepumpe?
  • Ved du, at mindst 66% af varmen fra din varmepumpe kommer fra udeluften helt gratis?
  • Ved du, at du kan opvarme en standardbolig fra 70’erne på 130 m2 med ca. 4.500 kWh pr. år?
  • Ved du, at elpris og tarif er faldet hvert år de sidste 3 år?
  • Ved du, at totalprisen for el nu er tæt på 1 krone efter de første 4.000 kWh, når du har en varmepumpe?
  • Ved du, at en standard installation af støjsvag kvalitetsvarmepumpe ofte koster under 90.000 kr. inkl. el-arbejde?
  • Ved du, at du netop nu kan få 17.000 kr. i tilskud til varmepumpe og tilskud  til afkobling af naturgassen?
Tilføj ekstra tilbehør